Terms of service

naturam.dk drives i Danmark af: Naturam ApS, CVR-nummer 41 90 87 93, Marielundvej 30  2.th, 2730 Herlev.

Du kan kontakte naturam.dk pr. mail: kundeservice@naturam.dk.

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på naturam.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering pr. email for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende juridisk købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse/salgskvittering fra os. Udstilling af varer på netbutikken er ikke et tilbud, men en opfordring til at gøre tilbud. naturam.dk har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt, fair-use klausul og lignende situationer.

Bestilling og betaling

naturam.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på naturam.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept og/eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbs kurven”. Du kan helt frem til selve bestillings tidspunktet rette i indholdet af indkøbs kurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle ekstra betalinger for fx fragt vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, email, telefonnummer, betalingsform og vælger leveringsform.

Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, at du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Gå til sikker betaling”. Herefter går din ordre videre til naturam.dk og kan ikke længere ændres.

Du er forpligtet til at oplyse en korrekt adresse til leveringen af varerne. Hvis adressen, du har oplyst, ikke kan bekræftes, forbeholder naturam.dk sig ret til at tilbageholde levering og annullere ordren.

Beløbet hæves på dit kort når ordrebekræftelse sendes. Minimums beløb for et køb på naturam.dk for gratis forsendelse er 1.000 kroner.

Vi acceptere følgende betalings metoder: Visa, Mastercard, Dankort, Maestro, and MobilePay.

Annullering af ordrer

naturam.dk kan annullere en ordre, hvis ikke det er muligt at levere den bestilte vare. Du vil blive underrettet hvis en sådan situation skulle opstå, ligesom enhver betaling eller reservation foretaget på et betalingsmiddel vil blive returneret/annulleret.

Rabatkoder (Vouchers)

Vi tilbyder med jævne mellemrum rabatkoder som et led i vores markedsføring. Disse koder er kun gyldige i begrænsede perioder og kan være underlagt særlige betingelser. Koderne kan være begrænset til kun at kunne benyttes i forbindelse med særlige produkter, kategorier eller mærker.

Når du benytter en rabatkode skal du købe for det angivne minimums beløb. Hvis du køber for mindre end det angivne minimums beløb, vil differencen ikke blive refunderet. Enhver rabatkode du ønsker at benytte skal indtastes i købs forløbet, inden du betaler ordren. Du kan ikke få godskrevet en glemt rabatkode efter ordren er placeret. Der kan kun benyttes 1 rabatkode pr. ordre.

Rabat koderne er ikke personlige, og kan bruges af ihændehaveren. Rabat koderne har ingen kontant værdi og kan ikke indløses til kontanter, tilgodebeviser eller lignende.

I tilfælde af bedrageri, forsøg på svindel eller i tilfælde af mistanke om andre ulovlige aktiviteter, i forbindelse med indløsning af rabatkoder, er vi berettiget til at annullere rabatkoden, at annullere ordren hvorpå rabatkoden er benyttet og blokere din mulighed for at handle på naturam.dk for bestandigt.

Persondata

For at kunne handle på naturam.dk skal du som minimum oplyse:

• Navn
• Adresse
• Mailadresse
• Telefon/mobilnummer

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Når du foretager et køb, opretter vi automatisk en Mitnaturam-konto. I Mitnaturam kan du logge ind og finde din ordrehistorik, både nye og tidligere ordrer, ændre dine indstillinger, administrere dine favoritmærker og stilretninger og se dine anbefalinger samt senest viste varer.

Indsamlingen af personlige kunde oplysninger på naturam.dk sker inden for rammerne af eksisterende lovgivning og EU's generelle forordning om data beskyttelse (GDPR).

naturam.dk indsamler informationer fra brugere fra fem kilder:

  • Fra cookies, når du besøger vores websites, f.eks. IP-adresse, land, viste sider, viste kategorier, viste mærker, interaktion/klik og søgninger.
  • Fra køb, f.eks. demografiske data, emailadresse, betalings oplysninger, varer, ordrebeløb, rabatniveau, mærker og hyppighed. Herunder transaktions-emails, f.eks. ordrebekræftelse, forsendelses bekræftelse og refusions bekræftelse.
  • Fra brugeradfærd og -engagement i den afsendte kommunikation (email, SMS, direkt mail eller telefon), f.eks. åbnings hastighed, klik hastighed og tid brugt på læsning af emails, afsender domæne og type af email klient.
  • Fra brugere, der giver oplysninger om sig selv (f.eks. ved tilføjelse af et favoritmærke eller informationer til kundeprofilen)
  • Fra kreditvurdering fra tredjeparts vurderingsvirksomhed.

Formålet med indsamling af informationerne tjener forskellige områder:

  • Forpligtelser. For at opfylde vores forpligtelse til dig som kunde eller bruger af vores service – som f.eks. køb, fakturering, kundeservice og Mitnaturam-konto.
  • Kundeservice. For at kunne udføre kundeservice via Mitnaturam-konto, email, chat eller telefon. Besvare spørgsmål i forhold til din ordre eller tidligere ordrer, rette fejl og vejlede kunden.
  • Markedsføring. At vise inspiration, produkttilbud/services og personlige anbefalinger via web, email, SMS, direct mail, telefon og via tredjeparts markedsføring.
  • Kundeoplevelse. For at forbedre kunde oplevelsen ved interaktion med naturam, som f.eks. personliggørelse af din oplevelse på naturam.dk, udvikling af nye funktioner, services og produkter. Dette omfatter også at administrere, beskytte, drive og vedligeholde vores websites, system administration og sikkerhed og give samtykke til aggregeret statistikker om brug af sitet, køb og til at forbedre forståelsen af vores kunders præferencer.
  • Bedrageri og risiko. For at forhindre bedrageri og udføre risikovurdering.
  • Lovgivning. For at overholde gældende lovgivning.

Profilering

Naturam danner individuelle kundeprofiler baseret på indsamlede data om dig på tværs af alle datakilder/kategorier, f.eks. browsing adfærd sammen med dine køb og de informationer, du har oplyst (f.eks. favoritmærke og favoritprodukter). Vi kombinerer og analyserer disse data med det formål at forbedre din oplevelse på naturam.dk og til at skræddersy personlige tilbud og services samt til at definere kommunikations hyppigheden.

Tidsrum for data opbevaring

Vi opbevarer dine personoplysninger i den periode, som er nødvendig til opfyldelse af de formål, der er skitseret i disse Vilkår og Betingelser, medmindre en længere opbevarings periode er påkrævet eller tilladt iht. lovgivningen af juridiske, skattemæssige eller regulatoriske årsager eller andre lovlige forretningsformål.

Browsing

Når du besøger naturam.dk, indsamler vi informationer om alle besøg på vores website. Vi anvender disse informationer til at forbedre din brugeroplevelse, evaluere brugen af individuelle elementer på naturam.dk og til at understøtte vores markedsføring.

Analytisk værktøj

Vi anvender forskellige analyse værktøjer, som f.eks. Google Analytics, der hjælper os med at indsamle statistikker om brugen af naturam.dk for at give dig en bedre oplevelse.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videre givelse i en sådan situation, vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondata lovgivning.

Nyhedsbreve
Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, accepterer du at modtage naturams e-mailer med inspiration, eksklusive tilbud og personlige anbefalinger. Meddelelser inkluderer indhold fra naturam.dk. Meddelelserne sendes via vores tredjeparts software, der overholder GDPR's krav til databeskyttelse. Vi anvender dine køb og browsing data til at skræddersy de tilbud, vi sender til dig. Maksimalt 2 e-mails pr. måned. Du kan når som helst framelde dig.

For at sikre at disse emails ikke ender i din spam-mappe, overvåger vi, om de meddelelser, der er sendt til den individuelle modtager, har kunnet leveres. Vi anvender et tredjeparts software værktøj til at følge op på og analysere leveringsevnen.

Cookies

Ved at benytte naturam.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Adgang til data samt ændring, opdatering eller fjernelse af data

Som kunde har du ret til adgang til dine indsamlede datakategorier (artikel 15, 16 og 17), og du kan gøre indsigelse mod registreringen i henhold til de relevante regler i EU's generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). Ved relevant henvendelse vil vi opdatere, ændre eller fjerne personoplysninger, som vi kontrollerer, med forbehold for overtrædelse af lovgivning.

Vi kan afslå anmodninger, der uden grund gentages, kræver uforholdsmæssig stor teknisk indgriben (f.eks. udvikling af nyt system eller i væsentlig grad ændring af eksisterende processer) eller påvirker andre enkeltpersoners persondata. Alle forespørgsler vedr. dette skal rettes direkte til kundeservice via email kontakt@naturam.dk.

Dataansvarlig for naturam.dk er Naturam ApS