Hvad er bæredygtig shopping, og hvordan shopper du bæredygtigt?

bæredygtighed, daglig, KIWEE, miljø -

Hvad er bæredygtig shopping, og hvordan shopper du bæredygtigt?

Hvis du gerne vil begynde at shoppe mere bæredygtigt, er der heldigvis rigtig mange ting, du kan gøre. Bæredygtighed er noget, som er på alles læber. Det kan dog føles som lidt af en jungle, fordi mulighederne er så mange – og er de alle lige gode for miljøet? Det kan være svært. Men vi har her lavet en nem guide til, hvordan du kan shoppe mere bæredygtigt, uanset hvad du står og mangler.

Ændre dine købevaner

Desværre er overforbrug én af de store klimasyndere. Vi vil alle gerne have det nyeste af det nyeste. Det kan dog være en rigtig god ide, at tænke sig om en ekstra gang. Overvej om du virkelig har brug for en ny bluse, når du allerede har 10, eller om du virkelig har brug for en ny telefon, når den du har allerede virker ganske udemærket. Vi siger ikke, at man ikke må købe noget nyt, men det kan være en god ide at ændre sine købsvaner en smule for at redde miljøet.

Shop i genbrugsforretninger

Genbrug er blevet en af de helt store trends, og det er nemt at se hvorfor. At shoppe i genbrugsbutikker er nemlig både bedre for miljøet, og så er vintage også blevet vildt moderne. At shoppe genbrug kan give dit hjem eller garderobe et helt personligt touch, og du får helt sikkert unikke items, som ingen andre har. Det er i sig selv en kæmpe bonus! Hvem gider ligne alle de andre?

Der findes mange forskellige typer af genbrugsforretninger, hvor du kan handle og finde forskellige ting bl.a. møbler og tøj. Fælles for dem alle er dog, at de sælger ting, der har været brugt, og som kan blive brugt igen og igen. På den måde spares miljøet for unødig CO2-udledning, da der ikke skal bruges ressourcer på produktion af nye produkter. Det er da ren win-win!

Shop hos brands der benytter genbrugsmaterialer

Hvis du ikke kan finde det, du mangler i en genbrugsbutik, men du stadig foretrækker, at der ikke spildes unødige ressourcer på ny produktion, kan du også vælge at shoppe hos brands, der fremstiller deres produkter af genbrugsmaterialer. Der findes utallige af sådanne brands i dag, så uanset hvilket produkt du mangler i din hverdag, så er der stor chance for, at du kan finde dette fremstillet i genbrugsmaterialer. Dette kan være alt fra tø, solbrillerj til Iphone cases. Der er ingen grænser for, hvilke produkter man kan finde online, som er lavet i genbrugsmaterialer.

Der er forskellige måder, hvorpå brands bruger genbrugsmaterialer i deres produktion. Hos Naturam forhandler vi designtasker og rygsække fra brandet KIWEE, som understøtter den frie bevægelighed og livet på farten. Det helt fantastiske ved KIWEE’s tasker (udover de har flotte designs) er, at de er lavet med genbrugsmaterialet R-PET, hvilket betyder at de er lavet med genanvendte plastikflasker, såsom sodavandsflasker. 

Du kan tjekke KIWEE ud her: https://naturam.dk/collections/kiwee