VÆR MED PÅ MODEN MED SLOW FASHION

daglig, KIWEE, naturamdesigns, tilbehør -

VÆR MED PÅ MODEN MED SLOW FASHION

Vi kender det nok alle. Vi vil rigtig gerne bidrage til en mere bæredygtig verden - men

hvordan hjælper vi bedst, som et helt almindeligt menneske? Fortællingerne om

klimaforandringerne og de endeløse plastikøer i Atlanten giver os lyst til at handle, men

det kan være svært at overskue, hvordan vi bedst bidrager til en mere klimavenlig jord.

Vi ved, at vi skal spise mindre kød og mere grønt. Vi ved også, at vi skal skrue ned for

varmen, og spare på vandet. Men alligevel kan det være svært at gennemskue,

hvordan vi bedst hjælper miljøet tilbage på rette spor.

De fleste af os elsker at shoppe efter nyt tøj til garderoben, men hvad mange ikke ved

er, at tøjindustrien er en af de store klimasyndere.

Tøjindustrien har fået et større fokus på grønne initiativer, såsom bæredygtige

materialer. Men desværre overskygge disse gode intentioner det egentlige problem,

hvilket er, at tøjindustrien generelt producerer og sælger alt for meget tøj.

Heldigvis er der opstået en ny trend når det kommer til bæredygtighed og tøj.

Hvad er slow fashion?

Slow fashion er en helt ny shoppingtrend, som du bør kende, hvis du interesserer dig

for bæredygtighed og ønsker at gøre en forskel. Slow fashion handler i alt sin enkelthed

om at købe tøj, som holder længe.

Førhen gik man i sit tøj, indtil det enten blev ødelagt eller slidt. Sådan er det ikke i dag,

hvor vi har fire forskellige modesæsoner. Det betyder, at tidens trends konstant ændres,

og at man er nødsaget til at købe ind til en ny garderobe flere gange om året, hvis man

vil følge med på moden.

Forretningerne har selvfølgelig en økonomisk fordel i, at forbrugeren ofte køber nyt, og

derfor produceres tøjet også i en dårligere kvalitet, da det alligvel kun skal holde til en

sæson. Dette skift mod masseproduktion af billigt tøj i dårlig kvalitet resulterer desværre

i stor udledning af CO2 samt høj forurening.

Hvordan håndterer man bedst slow fashion?

Hvis du ønsker at hoppe med på denne slow fashion trend, så er der gode nyheder. Det

er nemlig ganske simpelt. Det handler i korte træk om at købe mindre tøj og i stedet

købe tøj, som holder længere.

Her er 9 råd til, hvordan du nemt kommer igang med slow fashion:

1. Gå efter kvalitet i stedet for kvantitet. I det lange løb betaler det sig at investere i

tøj af høj kvalitet, fordi det er mere holdbart end fast fashion.

2. Invester i et tidløst eller unisex design, som kan bruges fra generation til

generation.

3. Besøg lokale genbrugsbutikker i stedet for at shoppe i de almindelige tøjkæder,

hvor tøjet ofte er masseproduceret. I genbrugsbutikker kan du nemt finde

enestående og unikt tøj samt vintage fra kendte designere.

4. Byt tøj med enten dine venner eller gennem en online markedsplads. Du kan

også deltage i forskellige loppemarkeder rundt omkring i byerne.

5. Sælg det tøj som du ikke længere kan lide i stedet for at smide det væk.

6. Vælg økologisk bomuld i stedet for almindelig bomuld.

7. Vær kreativ og reparer dit eget tøj. Du kan for eksempel pifte dit gamle tøj op ved

at rette, og dekorere dem med farverige sømme i stedet for at smide dem væk.

8. Vælg de rigtige mærker. Vælg modemærker, der producerer tøj på både etisk og

bæredygtig vis. Find ud af, hvilke modemærker, der kun designer en kollektion

om året, og som kun bruger bæredygtige materialer. Denne info vil kunne findes

på de fleste hjemmesider.

Hos Naturam sælger vi produkter lavet på bæredygtige og naturlige materialer. Vores brand

KIWEE designer, og fremstiller bæredygtige designertasker. Grundet taskernes slidstærke

genanvendelige materiale, er du sikret produkter som holder år efter år. Det er derfor den

perfekte taske når det kommer til slow fashion.

Du kan finde KIWEE her: https://naturam.dk/collections/kiwee

KIWEE