EN GUIDE TIL EN MERE BÆREDYGTIG HVERDAG FOR STUDERENDE

bæredygtighed, daglig, fælles, KIWEE, naturamdesigns, rejser, studerende -

EN GUIDE TIL EN MERE BÆREDYGTIG HVERDAG FOR STUDERENDE

Du ved, at plastaffald og drivhusgasser påvirker vores smukke planet, men du er måske ikke sikker på, hvordan du kan gøre noget ved det som studerende? Bare rolig! Du er kommet til det helt rigtige sted.

I dette blogindlæg kommer vi med nogle ideer til, hvordan man som studerende kan være mere bæredygtig på trods af, at man er på budget.

Mange af de ændringer, du kan foretage i dit liv, hjælper ikke blot miljøet, men sparer dig også penge i det lange løb. Så lad os komme i gang! 

1) Hop på din cykel 

Der er mange fordele ved at tage cyklen. Du får først og fremmest din daglige motion på en nem og sjov måde. Men cyklen er samtidig også et super miljøvenligt transportmiddel, som er 100% CO2-neutralt, hvilket betyder at du ikke bidrager til yderligere forurening af miljøet, når du transporterer dig rundt i byen.

2) Medbring dine egne poser når du handler ind  

Når du skal handle ind, så kan det være en god ide at medbringe dine egne genanvendelige indkøbsposer. Ved at medbringe dine egne poser undgår du at købe engangs plastposer, der leveres af supermarkedet. Disse poser ender normalt på lossepladser eller endnu værre, i floden, busken eller i havet.

Pro tip: Efterlad dem på din cykel eller i din daglige rygsæk. På den måde har du dem altid på dig og glemmer dem derfor ikke.

3) Vælg samkørsel

Er din destination ikke på busruten? Det kan ske, og du er derfor nødsaget til at tage bilen.

Du kan dog stadig gøre dette på en miljøvenlig måde. Du kan nemlig vælge at gøre brug af samkørsel. Samkørsel gør det muligt at fylde bilen med passagerer, som skal samme vej som en selv – eller en del af strækningen. Her i Danmark har vi konceptet GoMore, som fungerer rigtig godt. Samkørsel gøre det muligt at reducere omkostningerne per kørt kilometer, samt at reducerer ens CO2-aftryk.

Du kan tjekke GoMore ud her: https://gomore.dk/

4) Reducer din garderobe

Ved at reducere mængden af det tøj du ejer, og få det du har til at vare længere, hjælper du miljøet ved at reducere efterspørgslen af nyt, og du sparer samtidig penge! Har du for eksempel virkelig brug for en ny top, når du allerede har 10? Det kan være en god ide at købe tøj af bedre kvalitet, da dette ofte holder sig pænt længere og fremstilles normalt mere lokalt, hvilket reducerer skibsemissionerne ved transport.

5) Brug offentlig transport

Nogle gange er cyklen ikke altid praktisk, hvis du for eksempel skal længere væk eller vejret ikke tillader det.

I dette tilfælde kan det være en god ide at gøre brug af offentligt transport. Gør brug af busser og tog hvis det er muligt. Dette er en fantastisk måde at rejse på og stadig mere miljøvenligt end at tage bilen.

6) Shop i genbrugsforretninger

Vi ved, at køb af nyt produceret tøj skaber mere efterspørgsel, og desværre er modeindustrien ansvarlig for en stor del af de skadelige drivhusgasser, som vi ser i vores atmosfære. 

Men hvis du har brug for nyt tøj, hvorfor så ikke overveje at handle i genbrugsforretninger? Dette sparer dig penge, og reducerer også efterspørgslen for nyt tøj.

Du kan også overveje selv at donere til disse genbrugsforretninger. Selvom du måske selv er blevet træt af din blomstrede kjole, så kan der sagtens være andre, som kunne få gavn af den. Du kan på denne måde både hjælpe miljøet og velgørenhedsorganisationerne.

Afsluttende tanker

Vi håber, at denne guide kan hjælpe dig med at få ideer til, hvordan du kan tilpasse og ændre dine vaner for at hjælpe planeten.

Vi er meget stolte af dig for at gøre dit bedste for at reducere dit affald og dit CO2-aftryk og skabe en bedre fremtid for os alle.

Vi hos Naturam går op i bæredygtighed, og vi gør vi alt, hvad vi kan for at passe så godt på vores jordklode som overhovedet muligt. Du er velkommen til at tjekke vores udvalg af bæredygtige produkter ud her: https://naturam.dk/